Udvalgte Politiske udspil for
Sønderborg Kommune

Frem mod kommunalvalget den 16. november 2021 vil jeg og Venstre i Sønderborg Kommune komme med en række politiske udspil. De vil samlet være vores bud på, hvordan vi får vendt befolkningstilbagegangen til befolkningsfremgang i Sønderborg Kommune, hvordan vi styrker vores velfærd og giver større frihed til de ansatte, hvordan vi skaber flere jobs og mere iværksætteri, en fagligt stærkere folkeskole, bedre integration og alle de andre nødvendige tiltag, som skal gøre Sønderborg Kommune attraktiv at bosætte sig i.

Vi har allerede allerede været ude med de første udspil, som kan læses nedenfor, og der vil løbende komme flere til.

God læselyst.

Ellen Trane Nørby 

Sønderborg som attraktiv børneby 

Vi vil sætte barnet før systemet. Vi vil sikre, at I og alle andre børnefamilier i Sønderborg Kommune får de bedste betingelser for at få familielivet til at hænge sammen, uanset karrierer og drømme for fremtiden.

Læs udspillet her

Legepladser i Sønderborg Kommune

Der er rigtig mange steder i Sønderborg Kommune, der kunne løftes og forbedres gennem etablering af en legeplads eller generel nytænkning af byrum og offentlige pladser, så flere børn, unge og familier kunne få gavn af dem. Venstre ønsker derfor en pulje på 10 millioner kroner over den kommende valgperiode – til nye anlæg, renovering, opdatering og bedre drift af legepladser over hele kommunen. 

Læs udspillet her



Sammen om en stærkere folkeskole

En god og fri folkeskole er en mærkesag for Venstre. Vi skal have en stærkere folkeskole og en mere lokalt forankret folkeskole. En folkeskole med mere frihed og selvbestemmelse på flere beslutninger, der træffes ude på den lokale skole, uden indblanding fra forvaltningen. Vi skal også styrke fagligheden og trivslen. Børn med særlige behov skal have bedre forhold og vi skal afsætte flere ressourcer til inklusionen. Det er blot nogle af Venstres ønsker for folkeskolen. 

Læs alle Venstres ønsker i udspillet her

grøn kommune, klimaomstilling, natur og grøn jobvækst

Sønderborg bør gå forrest og være den by i verden, der med konkrete initiativer kan demonstrere den billigste vej til at opnå CO2 neutralitet. Det skal ske samtidig med vi sikrer flere grønne jobs.

Læs udspillet her

Byggegrunde med udsigt

I Venstre ønsker vi at øge antallet af udstykninger med attraktiv beliggenhed. Det er nemlig ikke nok kun at have ”top-beliggenheds”-ejerlejligheder i Sønderborg by, vi skal i den grad også sikre attraktive byggegrunde i resten af kommunen. 

Læs udspillet her

Venstre bedst til at skabe liv og udvikling i hele Sønderborg Kommune

Venstre i Sønderborg ønsker at sikre en kommune i bedre balance. Vi skal skabe vækst og udvikling alle steder i kommunen. 

Læs udspillet her

en ny retning for handicappolitikken i Sønderborg KommunE

Venstres handicapudspil er nøgleordene tillid, respekt, viden og gennemsigtighed. I udspillet giver vi ti bud på hvordan dette kan opnås. 


Læs udspillet her



Udvikling af sundgadebydelen: Nyt kollegie og byggeri under vandet 

Venstre vil kæmpe for at Sønderborg fortsat er en handelsby i vækst. Derfor foreslår 

vi et kollegie på Alssund,  udvikling af Rønhaveplads, forbedrede parkeringsmulighed i midtbyen og en fremtidsplanlægning for en oplivet Sundgade.

Læs udspillet her

Ældreudspil - de ældre er gamle nok til at bestemme selv

 Læs 14 konkrete tiltag til et bedre ældreliv her

Venstres budgetforslag for 2022

Venstres budgetforslag for 2022 har særligt kernevelfærdsområderne i centrum med styrkelse af børne- skole, handicap- og ældreområdet. Dertil ønsker Venstre at skære ned på bureaukratiet og understøtte væksten og udviklingen i hele Sønderborg Kommune.

Du kan læse meget mere her

900 studiepladser til sønderborg

Det gælder fra universitetet, til erhvervsakademiet de erhvervsfaglige uddannelser samt efter- og videreuddannelser. Men også til igen at huse dele af professionsuddannelserne gennem en satellitfunktion på de store professionsuddannelser på velfærdsområdet som eksempelvis lærer, pædagog og den nære sygepleje.

Vores mål er at denne markante styrkelse af Sønderborg som fremtidens uddannelsesby sker i tæt samspil med alle de eksisterende uddannelsesinstitutioner i Sønderborg og gennem et strategisk samarbejde, der både er bredt politisk forankret og går på tværs af kommune, region samt Folketinget og regeringen.

Læs udspillet her.


Sønderborg som "danmarks vildeste kommune"

For at styrke naturen forslog Venstre i Sønderborg at melde os til konkurrencen om at blive "Danmarks vildeste kommune".

For bl.a. at styrke turismen foreslog vi at lave ”vild strandnatur” langs Gendarmstien på Broagerland for at give strækningen en helt særlig fauna med strandplanter. 

Projektet, forslog vi, skulle forankres politisk i KIHT- og LNF-udvalgene, og udføres i samarbejde med lokale aktører på Broagerland. Projektet foreslås finansieret i 2021 med 200.000 kr. fra uforbrugte puljemidler i KIHT, og med 200.000 kr. som indarbejdes i budgettet for 2022. Men forslaget blev nedstemt af flertalsgruppen

Du kan læse mere om, hvordan vi vil gøre vild natur endnu vildere her

Thumbnail

For et frit og bæredygtigt danmark